Bogen beskriver en ekspedition, der slet ikke skulle have været. Hvorfor nu det, må du tænke?
Det var olympiadeåret 2008, hvor kineserne ville have den olympiske flamme op på toppen af Everest, og hvor demonstrationer til fordel for Tibet prægede verden. Jeg skulle have ledet en ekspedition til Cho Oyu i Tibet for Kipling Travel, en ekspedition til verdens sjettehøjeste bjerg. Først lukkede kineserne området omkring Everest, hvor også Cho Oyu ligger. Vi fik konverteret vores tilladelse til Shishapangma i stedet, den mindste af bjergene over 8000 meter. Men krisen og demonstrationerne til fordel for tibetanerne eskalerede, og det endte med slet ikke at måtte komme ind i Tibet.
Ekspeditionen blev konverteret til en ekspedition med flere mål hvoraf det højeste var det smukke bjerg Baruntse i Everest regionen af Nepal. Det blev en fantastisk aktiv ekspedition, hvor vi besteg adskillige bjerge og gennemførste flere danske førstebestigninger. Endvidere gav ekspeditionen så meget erfaring til to af deltagerne, at de endte med at bestige Mount Everest senere, den ene af dem, Martin Cederkrantz, på en ekspedition arrangeret af undertegnede i 2013.
Jeg ligger selv inde med et mindre antal af bogen, som du kan erhverve dig, ved at skrive til mig via formularen til højre herfor. Pris 100 kr plus forsendelse (40 kr med GLS til nærmeste pakkeshop). Du kan få bogen signeret. Alternativt kan du bestille den direkte fra forlaget Books on Demand (BoD) ved at klikke på linket nedenfor. På BoD’s sider vil du også kunne finde denne bog i en engelsk udgave samt i en e-bogs udgave. Her bliver bogen dog ikke signeret, da du får den tilsendt direkte.