Jeg er nu hjemme efter 2 måneder i Tibet og Nepal, hvorunder jeg gennemførte en ekspedition til Cho Oyu, verdens sjettehøjeste bjerg med sine 8201 meter, og Shishapangma, verdens 14. højeste bjerg med sine 8027 meter.
Bo nær toppen af Cho Oyu inden monsunskyer indhyller omgivelserne
Det lykkedes mig allerede d. 27. september som den allerførste i sæsonen at komme på toppen af Cho Oyu. Det skete uden støtte fra sherpaer og uden brug af iltflasker. Ydermere havde andre ekspeditioners sherpaer endnu ikke etableret de faste reb til toppen, hvorfor jeg på topdagen måtte lægge min egen rute, som afveg lidt fra den traditionelle rute. Det gjorde det til en særlig stor oplevelse for mig.
Det var også en fantastisk test af min fysik i over 8000 meter. Jeg var forbløffet over, så lidt jeg blev forpustet i højden, selv om jeg måtte spore gennem sommetider dyb sne. Det betød også at jeg nåede toppen langt hurtigere end jeg på forhånd havde troet. Fra min øverste lejr (lejr 2, de fleste går fra lejr 3 som ligger ca. 500 meter højere) tog det kun ca. 7 timer at komme til tops.
Jeg mente mig således meget velforberedt til at komme på toppen af Shishapangma, men komplikationer kom i vejen. Shishapangma havde været ramt af en lavineulykke, og da jeg sammen med tre italienere kom ind til basislejren, havde alle andre forladt den. De tre italienere havde for kort tid til et topforsøg, derfor ville de forlade lejren allerede to dage senere. Så ville jeg være alene på bjerget, og selv om jeg havde klatret alene på topdagen af Cho Oyu, så var det en noget anden sag at gå i gang med en 8-tusinder helt fra bunden og ganske alene. Dertil er jeg ikke moden endnu, og jeg valgte derfor at forlade bjeget sammen med italienerne for at komme tilbage en anden god gang.
Bo på vej op i isfaldet på Cho Oyu, dette var det stejleste sted på hele ruten, forsynet med et fast reb
Men alt i alt var det en stor succes, idet jeg fik testet formen af på Cho Oyu og kunne konstatere, da jeg var inde ved Shishapangma, at jeg har fysikken til at klatre flere 8-tusindere under en ekspedition. En uge til 10 dages hvil behøver jeg imellem bjergene. Det er vigtigt for det videre forløb, hvor jeg vil klatre nogle af de farligste som nummer to bjerg. Det betyder, at jeg ikke skal tilbringe lang tid med akklimatisering i lavinefarligt terræn som f.eks. på nordsiden af Annapurna eller på vej op ad Kangchenjunga.