Som starten på en ny serie af reviews – og fordi jeg for nylig er begyndt at fotografere med gamle analoge kameraer – har jeg lagt dette review af det fine gamle Voigtländer Vito CLR fra ca. 1965 op.

Der er tale om et ikonisk kamera, men også en kampvogn af et kamera, der mangler mange af de features, som moderne kameraer har, men som ikke desto mindre er i stand til at give dig nogle smukke og udtryksfulde billeder, bare du sætter dig ind i kameraets – og films – særheder.

Det er planen at denne anmeldelse skal være den første i en serie, der kommer i flere bølger. Vito CLR er det første gamle analoge kamera, jeg anskaffede mig, og det minder meget om det kamera, som jeg startede med at fotografere med som 7 årig i 1963. Måske var det endda præcis denne model, der blev starten til et liv som amatørfotograf.

Læs hele anmeldelsen her: Voigtländer Vito CLR

Fujifilm bedre end Sony.

Gennem nogen tid havde jeg brugt et Sony HX300 såkaldt bridge kamera, men også sommetider betegnet et superzoom kamera. Det havde en 50x Zeis zoom (24-1200mm fullframe ækvivalent) optik, elektronisk søger, 20 Mpix opløsning og en række smarte features, som lokkede mig til at teste det til feriebrug.

Jeg havde også den “skumle” bagtanke at tage det med på ekspedition i bjergene, hvor jeg ville efterlade det sammen med et stativ i basecamp. Jeg ville instruere en sherpa eller en vesterlænding i brugen af det. 50x zoom skulle være nok til at hive mig ind helt oppe på toppen af bjerget, når jeg var undervejs i mit topforsøg.

Men alle mine test med kameraet skuffede mig. Sensoren er en lille 1/2,3 tommes sag og med en opløsning på helt præcist 20,4 Mpix, så er hver pixel forrykt lille. Det viste sig også i billederne, der aldrig var helt pivskarpe. Sonys jpeg rendering er heller ikke højt berømmet, det viste sig som sære mønstre i billedet. Når så kameraet heller ikke kunne gemme i raw format, så det ikke for godt ud. Autofokus og billedstabilisering lod også noget tilbage at ønske….

Jeg droppede derfor ideen – men kun en tid 🙂 Efter jeg havde indgået et samarbejde med Fujifilm, blev jeg nemlig tilbudt at teste deres Finepix S1. På papiret lignede det jo for en del Sony kameraet, som jeg havde kasseret. Samme størrelse sensor og samme zoom, men Fujifilm havde med 16,4 Mpix satset lidt lavere mht. megapixels og så vidste jeg at Fuji er kendt for at have en forrykt godt jpeg rendering. Hvorfor ikke give det et shot mere, tænkte jeg?

Heldigvis, for fra første billede jeg tog med kameraet blev jeg imponeret. Og forundret over, at der kunne være så forskellige resultater med på papiret relativt enslydende specifikationer – endda med en lille fordel til Sony.

Finepix S1 leverer en helt anderledes billedkvalitet, ganske fin opløsning i billedet, intet af de sære mønstre jeg så med Sony kameraet, velfungerende billedstabilisering, der langt oftere giver mig skarpe resultater. Jeg oplever bedre performance i lavt lys og større dynamik område, så billederne sjældnere brænder ud eller får for mørke partier. 16 Mpix vinder klart over 20 Mpix i dette tilfælde, så drop megapixel ræset.

Fujifilm S1 med zoomen i maksimal position

Dertil kommer Finepix S1’s små smarte features såsom en lille knap, du kan trykke på hvis du har mistet objektet i søgeren (tro mig på 50x zoom sker det ofte), så zoomer kameraet lynhurtigt lidt ud, du får igen øje på objektet, centrerer, slipper knappen og er straks tilbage på den brændvidde, du var på før. Genialt tænkt og godt implementeret. Der er en standard blitzsko, hvis du skulle få brug for lidt mere end den indbyggede blitz. Skærmen er fuldt flipbar. Der er WiFi og en rigtig god app (har kun prøvet den til Android) til at kontrollere en række ting incl. zooming.

Ovenfor kan du se nogle billeder fra mit gallery taget med Finepix S1.

Fujifilm S1 med skærmen slået ud og den indbyggede blitz slået op

Når Fujifilm så ydermere har skabt det første kamera i klassen, der er vejrforseglet, så må jeg konstatere, at der er en klasseforskel på Sony og Fujis kameraer.

Jeg havde droppet superzoom/bridge konceptet uanset til hvilket formål, men Fuji har vist, at man faktisk kan producere et fornuftigt kamera med et forrykt zoom område i kompakte klæder, som kan give dig smukke billeder. Jeg kan på det varmeste anbefale Finepix S1, hvis du er på udkik efter et superzoom kamera.

Efter mange års fotografisk virke har jeg nu fået den ærefulde titel af ambassadør for Fujifilm.

Det får stor betydning for mit virke som fotograf både i bjergene som i andre sammenhænge. Jeg får stillet det nyeste udstyr til rådighed, men det forventes også, at jeg melder tilbage og medvirker til produkternes videreudvikling.

Som ambassadør for Fujifilm vil jeg også skulle stille op for dem på f.eks. messer, holde foredrag og vise billeder.

Alt dette synes jeg til gengæld er spændende arbejde. Og så glæder det mig, at Fujifilm er så lydhøre overfor fotografernes ønsker. Hver gang en ny update implementeres eller et nyt kamera bringes på markedet har de inkorporeret adskillige funktionaliteter eller ændringer, som fotograferne har efterspurgt i den sidste version.

Specielt i relation til mit store projekt, COT14.dk, at bestige de fjorten bjerge over 8000 meter, kommer aftalen til at betyde meget. Jeg kommer til at have bedre eller mindst lige så gode kameraer og optik med mig som hidtil, men udstyret kommer til at veje under 2/3 af, hvad det hidtil har gjort. Det betyder at min chance for at komme til tops og kunne dokumentere min færd undervejs bliver forøget.

Da jeg hidtil har brugt en rad af forskelligt udstyr hidtil, er der sket en stor udskiftning og listen over, hvad jeg kan medbringe afhængigt af hvordan det konkrete projekt skal dokumenteres ser ud som følger:

Kameraer:

• 

  High-end kameraet Fujifilm X-T1

  Fujifilm X-T1, som bliver erstatningen for mit full-frame spejlrefleks og dermed mit hovedkamera, når størrelse og vægt ikke er den helt store begrænsning. Men det vejer stadig kun halvdelen af mit hidtidige kamera 🙂

• Fujifilm X-E2, som benytter samme optik som ovenstående, men fylder og vejer noget mindre. Vil erstatte mit lidt mere kompakte spejlrefleks og det forrige systemkamera og dermed gå i stedet for to kameraer 🙂

• 

  Fujifilm X-E2 og XQ1 kameraerne

  Fujifilm XQ1, som er en meget professionelt orienteret kompaktkamera med billedkvalitet i den høje ende. Erstatter det kompaktkamera, som jeg i dag bruger, men er et af de få steder, hvor vægten faktisk øges. Det er dog kun med ganske få gram og til gengæld får jeg væsentlig bedre billedkvalitet 🙂

• Fujifilm Finepix S1, der er et såkaldt superzoom kamera. Det er nyt, at jeg begynder at tage den type kamera med i bjergene. Pga. den lille sensor har jeg tidligere regnet det som et feriekamera, hvor billedkvaliteten ikke var så afgørende. Men jeg synes faktisk billedkvaliteten på Fujifilms udgave er så fin, at jeg kan bruge det også på mine ekspeditioner. I relation til ekspeditionsbrug er det specielle, at man kan trække klatrere på vej op ind over lange distancer. Det bliver nok ikke det kamera, jeg vil bruge mest. Men forestil dig, at personalet i basecamp ved, hvor jeg befinder mig og kan tage nogle billeder og lidt video, hvor vi faktisk kan se, at det er mig, der klatrer afsted mod toppen 🙂

• 

  Det rappe XP70, som kan fås i flere farver. Jeg har ladet mig inspirere af min datters yndlingsfarve: orange

  Fujifilm XP70(eller XP200), som kunne kaldes for et dykkerkamera, da det er vandtæt. Men samtidig er det velegnet som actionkamera og der er holdere til det, så jeg kan placere det på hjelmen eller på brystet og filme actionvideo, mens jeg klatrer 🙂

• 

  Fujifilm XF serien er meget lækker optik – og flere bl.a. weather sealed optik er på vej

  Sammen med aftalen følger også en række af de virkeligt lækre XF optik til X-serien af kameraer, så jeg er dækket ind til såvel landskaber, personer, portrætter, action og alle de andre typer fotografier, som jeg tager. Det er virkelig guf 🙂

I kølvandet af aftalen fik jeg også en aftale med Fujifilm distributøren Goecker om forskelligt tilbehør såsom stativer, fototasker mv.