Mod verdens top med Fuji udstyr

Som så mange andre fotografer, har jeg en smule af sygdommen GAS (Gear Aquisition Syndrome), hvilket for mig i lige høj grad har betydning i relation til anskaffelse af udstyr som til, hvad jeg ønsker at have med på mine rejser.

De fleste, der tager afsted på en rejse, har ikke de store problemer med, at tage det fotoudstyr med, som de har lyst til – det skulle da lige være, hvis ægtefællen ikke synes det er så fedt, hvis det betyder, at du render rundt med et kamera for øjet hele tiden.

Men de fleste af mine rejser har karakter af “adventurerejser”, hvor jeg selv skal bære det udstyr, jeg tager med mig. Jeg er trekker, bjergbestiger og klatrer og ind imellem fører mine ture (ekspeditioner) mig forbi nogle af verdens højeste bjerge. Jeg er således i gang med et projekt, der gerne skulle føre til, at jeg bestiger alle de 14 bjerge i verden, som er højere end 8000 meter. Det er et meget fysisk krævende projekt, således har indtil videre kun godt 30 i verden gennemført det, heraf kun 15 uden at bruge iltflasker – og det er den måde, jeg forsøger at gennemføre det på.

Ind imellem er jeg også på lidt mindre krævende ture, hvor jeg f.eks. arbejder for Kipling Travel som guide på nogle af deres udfordrende bjergbestigninger. Også her skal man selv bære sit grej over lange strækninger og sommetider mange dage i træk.

Hvorfor hele denne lange historie om, hvad det er for situationer, jeg skal bruge mit fotoudstyr i? En af verdens mest succesfulde bjergbestigere, Reinhold Messner, som var den første, der besteg de fjorten 8-tusind meters bjerge, sagde den gang: “Det er antallet af tændstikker, der er afgørende for succes på de største bjerge.” Det han mente var, at hvis du har for få tændstikker med, så løber du ud for dem på et tidspunkt og kan ikke tænde dit kogeapparat, så kan du ikke smelte sne og få noget at drikke, og så er løbet kørt. Men hvad der er vigtigere for pointen i ovenstående beskrivelse af mine ture er, at for mange tændstikker ville ifølge Messner føre til, at det bliver for tungt og du ikke vil nå dit mål.

Messner har selvfølgelig virkelig sat det på spidsen med sin udtalelse, men der er den sandhed i det, at hvis man slæber for meget med, når det virkelig bliver udfordrende, så bliver det utrolig svært at nå op.

Fotoudstyret er, som en dedikeret fotograf, selvfølgelig en nødvendighed, også Messner tog smukke billeder på sine ekstreme ture. Men det skal virkelig nøje overvejes, hvad det er man tager med sig, og om det fungerer i kulden og sneen eller bare ender som en ubrugelig ballast.

Lad det være sagt, jeg har relativt meget udstyr med – men kun til basecamp, hvor jeg har hjælp af enten menneskelige bærere, yak-okser, muldyr eller andet. Over basecamp, hvor klatringen på bjerget starter, og hvor jeg ikke tager hjælp fra bærere, skal fotogrejet være gennemtænkt. Men siden jeg startede med at bruge Fuji kameraer og optik, har det for hver ekspedition udviklet sig lidt, hvad jeg tog med mig.

Eksempler:
På en tur som leder for en gruppe fra Kipling Travel i sommeren 2014 til det 6153 meter høje Stok Kangri beliggende i Ladakh (Indien) havde jeg følgende udstyr:

• Fujifilm X-T1
• 3 ekstra batterier, da jeg ikke kunne lade op i 7 dage undervejs
• Fujinon 60mm f2.4 til portrætter af lokale og makrofotografi
• XF 18-55mm f2.8-4 til mere generelt brug
• XF 27mm f2.8 til når det blev mere krævende og jeg ikke kunne have tungt udstyr med
• Fujifilm XQ1 til topdagen på bjerget, hvor vægten skulle holdes på et minimum

Nogle måneder senere tog jeg på ekspedition til Cho Oyu, med sine 8201 meter det sjettehøjeste bjerg i verden. Her skulle der tænkes mere over setup’et, da vægten her ville blive langt mere afgørende.
Jeg medbragte et spejlreflekskamera til basecamp, da jeg ikke kunne få fat i de rigtige optikker til mit Fujifilm inden rejsen, men jeg havde i forvejen disse til spejlreflekskameraet.
Setup bestod derfor af:

• Professionel fullframe spejlrefleks
• 17-40mm f4.0
• 70-200mm f2.8
• 85mm f1.8
• Fujifilm XQ1 til selve topbestigningen, som foregik over en periode på 11 dage
• 2 ekstra batterier til XQ1’eren

Det var ikke optimalt, men det bedste jeg kunne med det udstyr, jeg havde lige på tidspunktet. XQ1 giver en rimelig kvalitet det lille sensor taget i betragtning, og jeg havde i hvert fald ingen problemer med vægten af det. Men jeg var klar over, at når jeg tog til Mount Everest foråret 2015, så ville jeg ikke være tilfreds med kvaliteten af dette. Fra verdens højeste bjerg skulle jeg have billeder i bedre kvalitet med hjem. Et andet problem med XQ1 højt oppe i bjergene er mangelen på en søger. Skærmen bag på er næsten ikke til at se i kraftig sol, og har jeg mørke gletsjerbriller på samtidigt, så skyder jeg nærmest i blinde og kan heller ikke ændre indstillinger. En søger er langt mere optimal specielt hvis den kan bringes til at slutte tæt mod enten ansigtet eller brillerne.

Efter mange overvejelser og en træningstur i Sydamerika tidligt i 2015, hvor jeg havde lejlighed til at eksperimentere lidt mere med forskelligt Fuji udstyr, kom jeg frem til følgende sammensætning:

• Fujifilm X-T1
• Fujifilm X-E2
• 4 ekstra batterier til X-T1 og X-E2
• USB oplader til Fuji batterierne
• Powerbank med juice nok til at lade Fuji batterierne 4-5 gange
• Fujinon 60mm f2.4 – da jeg altid tager en del portrætter af de mennesker, jeg omgiver mig med
• XF 18-135mm f3.5-5.6, som dækker det meste af det brændviddeområde, jeg har brug for
• XF 10-24mm f4.0, til ultravidvinkel shots
• Fujinon 18mm f2.0 som optik til topforsøget
• Fujifilm XQ1 som reservekamera
• 2 ekstra batterier til XQ1

Med den udrustning følte jeg mig hele tiden parat og havde et godt og let udstyr til selve bjergbestigningen. Jeg kom hjem med rigtig fine billeder, men kom desværre ikke højt på bjerget, som blev lukket pga. det katastrofale jordskælv i slutningen af april. Men jeg var sikker på, at jeg havde et godt og dækkende udstyr med. Siden er jeg dog blevet enig med mig selv om, at jeg vil erstatte X-E2 og XQ1 med et X100T. Det vil være samlet set være lettere, og vil kvalitetsmæssigt fuldt ud leve op til ovenstående setup.

Her kan du se flere billeder på to af mine gallerier:

• Kilimanjaro billedgalleri
• K2 adventure billedgalleri

Du kan læse – og se flere billeder – om mit projekt med at bestige de fjorten bjerge over 8000 meter på Challenge of the 14.

I anden del af artiklen kan du læse mere om mine aktiviteter, fotointeresser, valgkriterier og se flere billeder taget med Fuji udstyr. Du finder den her: Hvad er mit fokus?