Fujifilm bedre end Sony.
Gennem nogen tid havde jeg brugt et Sony HX300 såkaldt bridge kamera, men også sommetider betegnet et superzoom kamera. Det havde en 50x Zeis zoom (24-1200mm fullframe ækvivalent) optik, elektronisk søger, 20 Mpix opløsning og en række smarte features, som lokkede mig til at teste det til feriebrug.
Jeg havde også den “skumle” bagtanke at tage det med på ekspedition i bjergene, hvor jeg ville efterlade det sammen med et stativ i basecamp. Jeg ville instruere en sherpa eller en vesterlænding i brugen af det. 50x zoom skulle være nok til at hive mig ind helt oppe på toppen af bjerget, når jeg var undervejs i mit topforsøg.
Men alle mine test med kameraet skuffede mig. Sensoren er en lille 1/2,3 tommes sag og med en opløsning på helt præcist 20,4 Mpix, så er hver pixel forrykt lille. Det viste sig også i billederne, der aldrig var helt pivskarpe. Sonys jpeg rendering er heller ikke højt berømmet, det viste sig som sære mønstre i billedet. Når så kameraet heller ikke kunne gemme i raw format, så det ikke for godt ud. Autofokus og billedstabilisering lod også noget tilbage at ønske….
Jeg droppede derfor ideen – men kun en tid 🙂 Efter jeg havde indgået et samarbejde med Fujifilm, blev jeg nemlig tilbudt at teste deres Finepix S1. På papiret lignede det jo for en del Sony kameraet, som jeg havde kasseret. Samme størrelse sensor og samme zoom, men Fujifilm havde med 16,4 Mpix satset lidt lavere mht. megapixels og så vidste jeg at Fuji er kendt for at have en forrykt godt jpeg rendering. Hvorfor ikke give det et shot mere, tænkte jeg?
Heldigvis, for fra første billede jeg tog med kameraet blev jeg imponeret. Og forundret over, at der kunne være så forskellige resultater med på papiret relativt enslydende specifikationer – endda med en lille fordel til Sony.
Finepix S1 leverer en helt anderledes billedkvalitet, ganske fin opløsning i billedet, intet af de sære mønstre jeg så med Sony kameraet, velfungerende billedstabilisering, der langt oftere giver mig skarpe resultater. Jeg oplever bedre performance i lavt lys og større dynamik område, så billederne sjældnere brænder ud eller får for mørke partier. 16 Mpix vinder klart over 20 Mpix i dette tilfælde, så drop megapixel ræset.
Fujifilm S1 med zoomen i maksimal position
Dertil kommer Finepix S1’s små smarte features såsom en lille knap, du kan trykke på hvis du har mistet objektet i søgeren (tro mig på 50x zoom sker det ofte), så zoomer kameraet lynhurtigt lidt ud, du får igen øje på objektet, centrerer, slipper knappen og er straks tilbage på den brændvidde, du var på før. Genialt tænkt og godt implementeret. Der er en standard blitzsko, hvis du skulle få brug for lidt mere end den indbyggede blitz. Skærmen er fuldt flipbar. Der er WiFi og en rigtig god app (har kun prøvet den til Android) til at kontrollere en række ting incl. zooming.
Ovenfor kan du se nogle billeder fra mit gallery taget med Finepix S1.
Fujifilm S1 med skærmen slået ud og den indbyggede blitz slået op
Når Fujifilm så ydermere har skabt det første kamera i klassen, der er vejrforseglet, så må jeg konstatere, at der er en klasseforskel på Sony og Fujis kameraer.
Jeg havde droppet superzoom/bridge konceptet uanset til hvilket formål, men Fuji har vist, at man faktisk kan producere et fornuftigt kamera med et forrykt zoom område i kompakte klæder, som kan give dig smukke billeder. Jeg kan på det varmeste anbefale Finepix S1, hvis du er på udkik efter et superzoom kamera.
