Udstyr

Ud over at være engageret i det kunstneriske udtryk i billederne og derfor eksperimenterer meget, så har jeg altid være fascineret af teknikken og udstyret. Derfor tester jeg meget forskelligt kameraudstyr og tilbehør.

I dette afsnits undersider vil jeg beskrive noget af det nye udstyr, som jeg har prøvet eller nogle jeg kender har prøvet. Det vil dukke op efterhånden som der kommer nyt udstyr på banen.

Mit primære udstyr består af Fujifilms X-serie kameraer og optik hertil:

  • Fujifilm X-T1

    Fujifilm X-T1 ligner et spejlrefleks men har elektronisk søger

    Fujifilm X-T1, som bruger Fujifilms geniale Xtrans sensor. En fantastisk ide at efterligne naturlig films opbygning i stedet for et rigidt teknisk setup. Det har elimineret nødvendigheden af lowpas filter, som nedsætter skarpheden men reducerer risikoen for moiree. Med Xtrans kommer der ikke moiree :-). X-T1 er et kamera, som enhver med behov for fuld kontrol over den fotografiske proces vil elske. Der er knapper til næsten alt og en hel hær af konfigurerbare knapper, så du kan bestemme dit eget setup. Kort sagt behøver du sjældent gå ind i menuerne, når du først har konfigureret dit kamera til netop dit brug. Og er der noget, der er besværligt og gør at du mister situationer, er det betjening via menuer. Genialt kamera der leverer den ypperste billedkvalitet. Kun i helt specielle situationer vil et full-frame kamera kunne give en lille smule mere.

  • Fujifilm X-E2, som har samme sensor og dermed samme forrygende billedkvalitet. Det betjenes noget anderledes, men er samtidig et mere kompakt kamera. Ikke så påtrængende i situationer, hvor fotografen måske ikke er så velset. Og det fylder ikke nær så meget, specielt ikke med en “pancake” optik, så er det lige før det er et jakkelommekamera, vel at mærke et vildt godt sådant 🙂

    Fujifilm X-E2 og XQ1

    Fujifilm X-E2, det kompakte systemkamera i mit lineup, og kompaktkameraet XQ1

  • I bjergene og på mine ekstreme ture bliver vægten ofte afgørende. Når ovenstående kameraer bliver for tunge, så “nøjes” jeg med Fujifilm XQ1 som sin lille sensor til trods stadig leverer en flot billedkvalitet. Så snart jeg fik det i hænderne begyndte jeg at kunne lide det. Bevares det er et kompaktkamera, men det er ikke et helt sædvanligt et af typen. Der er ikke mange kompaktkameraer med så mange muligheder for den entusiastiske fotograf. Her kan du virkelig få det ypperste indenfor kompakt fotografi.

Ud over dette primære udstyr til langt det meste af mit fotografi bruger jeg til studio og bryllupsfotografi:

Mine Canon arbejdsheste. Specielt 1D Mk IV er "godt brugt" men fungerer perfekt

Mine Canon arbejdsheste. Specielt 1D Mk IV er “godt brugt” men fungerer perfekt

  • Canon 1Ds mark III – professionelt full frame kamera, som giver super billedkvalitet og gode vidvinkelmuligheder netop pga. det fulde format udnyttes. Det stiller til gengæld også store krav til optikken, som du sætter på kamerahuset
  • Canon 1D mark IV – professionelt 1,3x crop factor kamera. Forrygende kamera når det går hurtigt. Lynende hurtig skaphedsindstilling og mulighed for at skyde 10 billeder i sekundet i fuld opløsning med follow focus.
  • Canon 28mm f1.8 er min primære vidvinkel. Den hører ikke til i Canons professionelle serie, men hvis du læser anmeldelser af denne optik, så får den rigtig mange rosende ord med på vejen, og jeg er da også rigtig godt tilfreds med resultaterne.
  • Canon 50mm f1.4 er det ene af mine primære portrætoptikker især brugt på mit favorit-kamerahus – 1D mark 4’eren – hvor det får en lidt længere brændvidde. Det er igen ikke et prooptik i Canons øjne, men klarer opgaverne rigtig fint og er kun marginalt mindre godt en det langt dyrere 50mm f1.2. Optikken kan give den flotteste separation af motiv fra baggrund og/eller forgrund. Samtidig er dets bokeh super flot – specielt prisen for optikken taget i betragtning.
  • Canon 85mm f1.8 er mit andet portrætoptik, som med sin lidt længere brændvidde (i forhold til 50mm’eren) giver lidt mere baggrundssløring.
  • Tamron 24-70mm f2.8 med velfungerende billedstabilisering er den nyeste tilføjelse til mine optikker. Det er en rigtig fint allround optik, som med sin billedstabilisering giver mulighed for at optage håndholdt med lange lukkertider. Og optikken giver skarphed, kromatisk aberration, fortegning og andre optiske karakteristika på samme kvalitetsniveau som Canons professionelle L-serie optikker.
  • Jeg har et par andre optikker, som kun anvendes i specielle situaitoner bl.a. et 17-40mm L f4.0 vidvinkel zoom.

Men jeg har prøvet meget forskelligt og fremover kommer jeg nok til at bruge en del Fujifilm udstyr i felten. Det har nogle klare vægtmæssige fordele fremfor det tunge Canon udstyr og leverer samtidigt en virkelig flot billedkvalitet. Når jeg skal bære udstyret på ryggen i dagevis bliver vægtfaktoren afgørende. Så vil jeg hellere have f.eks. en Fuji X-T1 med mig end skulle nøjes med en Canon EOS M, som ikke vil give mig nær så mange gode, skarpe billeder og heller ikke vil inspirere mig nær så meget til kreativitet.

Gem

Share This: