Min erfaring om trekking, klatring og bjergbestigning er indsamlet en række forskellige steder over næsten hele verden. En næsten komplet liste er:
- Sverige: klippeklatring og vandring
- Norge: klippeklatring i det sydlige, bjergbestigning i Jotunheimen og andre steder for trekking og cross-country skiløb
- Grønland: arbejde som geolog på indlandsisen, trekkede og besteg bjerge
- Kroation: klippeklatring og trekking i den smukke Paclenica nationalpark
- Tyskland: klatring i den nordlige del af Alperne
- Østrig: bjergbestigning og klatring bl.a. i Hohe Tauern (Grossglockner, Østrigs højeste bjerg m.fl.) og i Ortler Alperne (Kønigsspitze m.fl.)
- Schweiz: mest for klippeklatring flere forskellige steder, men også for at gennemføre en travers af det berømte bjerg Matterhorn. I virkeligheden klatrede vi fra Italien til Schweiz, men vi startede i Schweiz, gik over et pas til Italien, klatrede derfra og klatrede ned ad den letteste rute, Hørnli, til Schweiz.
- Frankrig: hvor jeg har gennemført rigtig meget af min bjergbestigning og klatring, måske kun overgået af Himalaya området. I Frankrig er det specielt sportsklatring i Provence, klatring og bjergbestigning i Mont Blanc og Dauphinée områderne.
- Korsika: er jo egentlig en del af Frankrig, men sig det ikke til korsikanerne. Det er så også ret forskelligt fra. Her har jeg klatret rigtig meget klippeklatring.
- Italien: såvel klatring som bjergbestigning.
- Rusland: bjergbestigning og trekking i Kaukasus bjergene.
- Ecuador: trekking i de vulkanske områder i Andes
- Peru: trekking og bjergbestigning i flere dele af landet bl.a. bestigning af det højeste bjerg i landet, det 6768 meter høje Huascaran, og den lange og smukke trekkingtur rundt om Cordillera Huayhuash, måske et af verdens bedste trek.
- Argentina: for at bestige Aconcagua, det højeste bjerg i verden udenfor Himalaya. Med sin højde på næsten 7000 meter kræver det god planlægning og viden om de problemer højden kan forårsage – og så kræver det en god mængde stædighed, selv om det meste af bestigningen er at betragte som en trekkingtur.
- Tanzania: for at bestige Kilimanjaro, det højeste bjerg på det Afrikanske kontinent. Kilimanjaro er mest at betragte som en trekkingtur, sommetider lidt stejl og en som kræver viden om højdens indvirkning på den menneskelige fysik.
- Marokko: for at trekke i Atlas bjergene og bestige Toubkal, det højeste bjerg i Nordafrika.
- Thailand: klippeklatring (og dykning og svømning 🙂
- Tibet: for at klatre bjerge over 7000 meter og trekke i Everest regionen.
- Nepal: trekking, klatring og bjergbestigning. Mange besøg inklusiv trekket rundt om Dhaulagiri, klatring på Dhaulagiri, trekking til Everest Basecamp, klatring på everest og Ama Dablam, trekking til Lhonak i det østlige Nepal og bestigning af jomfruelige 6000+ toppe.
- Pakistan: for at gøre det berømte Baltoro trek med exit fra området via det stejle Ghondogora La pas. Og for at klatre 8000 meters toppene Broad Peak og Gasherbrum I.
Som du kan se har jeg tilbragt lang tid i bjergene for at trekke, klatre og bjergbestige. Jeg har forsøgt at regne ud, hvor lang tid, jeg totalt har tilbragt i bjergene. Det er svært selv mine udførlige dagbøger taget i betragtning, men jeg ender op med noget i retning af 62 måneder og ud af disse er 28 i Himalaya.
En anden måde at illustrere min erfaring er min tidslinie.
