Himalaya – Verdens tag

Min store bog om Himalaya er på markedet 🙂

Jeg havde succes med en kickstarter kampagne og kunne bestille et minioplag på 200 bøger, hvoraf over 160 var solgt fra starten til en nedsat pris og i signeret udgave. Der er røget lidt flere over disken, men jeg har stadig nogle tilbage, hvis du vil erhverve dig et eksemplar. Skriv til mig via kontaktformularen ude til højre, hvis du vil have en Himalayabog.

Via netboghandlere og almindelige boghandler er der ydermere indenfor den sidste halvanden måned siden bogen kom på markedet solgt næsten 100 yderligere, så det begynder at ligne en ganske pæn succes.

Det var da også stort at modtage en fin lektørudtalelse. Det er den, der er med til at afgøre, hvor mange biblioteker, der tager bogen hjem. Selv om biblioteksudlån ikke giver nogen større indtægt, så er det da altid et tilskud. Jeg er så tilfreds med lektørudtalelsen, at jeg synes jeg vil vise den her, se nedenfor.

Lektørudtalelsen

Himalaya – verdens tag : oplevelser gennem over 30 år og tilbageblik i bestigningshistorien

Forfatter: Bo Belvedere Christensen

Indhold: På vej mod Mount Everest ; Opdagelsen af Himalaya ; Ama Dablam ; Everest Advanced Basecamp ; Dhaulagiri ; Broad Peak ; Tilbage til Everest ; Gasherbrum I ; Katastrofeåret 96 ; Everest er andet end ulykker ; Mod Everests top ; Ubetrådte tinder ; Leder af kommercielle ekspeditioner ; Op ad Everests nordkam ; Cho Oyu – igen på en 8-tusinder ; Jordskælv på Everest ; Efter Everest ; Bjergenes højde ; Danskere på Mount Everest ; Akklimatisering, ekstrem højde og dødszonen

Materialevurdering:

Kort om bogen: Kom med en erfaren dansk bjergbestiger, når han fortæller historisk om bestigning af Himalayas bjerge, godt krydret med egne oplevelser. Til dig, som er fascineret af bjergbestigning og ekstremsport.

Beskrivelse

I forordet fortæller forfatteren, at han, sammenlagt over 25 år, har tilbragt mere end 5 år i Himalaya på vej mod toppe:n af et af Himalayas mange høje bjerge eller på trekking i området. Bogen fortæller indledende om Himalayas geografi og geologi. Himalaya er med sine 2400 km kun på en sjetteplads, når det gælder bjergkædens længde, men den har til gengæld Jordens højeste tinder. Herunder det højeste, Mount Everest, som forfatteren har besteget flere gange. Bogen, som mixer bjergbestigningshistorik med personlige oplevelser, har fx overskrifter som: “På vej mod Mount Everest”, “Opdagelsen af Himalaya”, “Den første bjergbestigning i Himalaya”, “Everest er andet end ulykker” og “Ubetrådte tinder”. En overskrift er fx også “Danskere på Everest”, hvor forfatteren lister alle de danske bjergbestigere af Mount Everest, han kender til. Først på listen er Klaus Becker Larsen (1927-2018), som besteg Everest i 1951. Forfatteren er selv på listen i 1996, 2000, 2013 og 2015. Første danske kvinde var Lene Gammelgaard i 1996. Bo Belvedere Christensen har fx også skrevet Mont Blanc.

Vurdering: Imponerende værk om Himalaya og et fint mix af historiske fakta og egne oplevelser som bjergbestiger.

Til bibliotekaren: Anbefales til større biblioteker.

Posted in Ekspedition | Tagged , , , , , , | Comments Off on Himalaya – Verdens tag

Himalaya – Verdens Tag. En lille update

Jeg fik for over en uge siden et prøvetryk, som blev godkendt. Derfor bestilte jeg mit første oplag af bogen. For at undgå en udgift på 4000 i forsendelsesomkostninger har jeg fået lov til at hente den direkte fra produktionen i Norderstedt ved Hamborg. Men jeg har ikke fået go for at kunne hente den endnu, så den er ikke klar endnu. Jeg forventer dog, at det kan ske indenfor en uge, og derefter begynder jeg distributionen af bogen.

Jeg har foretaget lodtrækning om bonusbøger, se mere herom på Facebook. Eventuelt kan du bruge formularen her til højre for til at sende mail til bbc@k2-adventure.dk hvis du er en af de heldige og skal vælge dig en bog. Se dog listen på www.facebook.com/bobelvedere.

Posted in Ekspedition | Tagged , , , , , , , , | Comments Off on Himalaya – Verdens Tag. En lille update

Mont Blanc – Vejen til toppen af Europa

Så er min nye udgave af bogen om Mont Blanc klar og på markedet. Jeg har indkøbt et minioplag, som jeg sælger af og du enten kan få tilsendt eller selv komme og hente i Holte. Bogen bliver naturligvis efter ønske signeret.

Skriv til mig på bbc@k2-adventure.dk, hvis du er interesseret, og ikke allerede er på listen. Jeg skal have navn, adresse (hvis du ikke afhenter bogen), email og telefonnummer.

Betaling sker ved at overføre 250 kr. (+39 hvis bogen skal sendes) via mobilepay til 40258345. Hvis den skal sendes, sker dette så snart jeg har alle oplysninger samt betaling. Bøger sendes med GLS til den pakkeshop, der er nærmest din adresse.

Jeg har allerede følgende på listen: Louise P., Roberto G., Jan L., Andreas F., Thomas S., Bo A. og Kim B.

Minioplag af den nye reviderede og opdaterede udgave af bogen om Mont Blanc. Oplaget er på 25 styk – skynd dig, hvis du vil have en af dem incl. signatur.
Posted in Bjergbestigning, Bøger | Tagged , , , , , , , | Comments Off on Mont Blanc – Vejen til toppen af Europa

Foredrag: Over skyerne er luften iskold – Bjergbestigningens historie

Foredraget “Over skyerne er luften iskold – Bjergbestigningens historie” foregår på Aalborg folkeuniversitet d. 24.10.2020 fra 10-14.

Foredraget holdes sammen med Anders Paulsen, som først fortæller om den tidligste udvikling i bjergbestigningen, hvorefter jeg tager over med fortællinger fra Himalaya både om mine oplevelser i Himalaya gennem 30 år og den historiske udvikling af bjergbestigningen blandt verdens allerhøjeste bjerge.

Du kan læse mere på folkeuniversitetets hjemmeside, hvor du også kan reservere din plads: Foredraget på Aalborg folkeuniversitets side

Alisson Hargreaves og Jeff Lowe paa Kangtega 1986
Posted in 8000+, Bjergbestigning, Ekspedition, Everest, Foredrag | Tagged , , , , | Comments Off on Foredrag: Over skyerne er luften iskold – Bjergbestigningens historie

Mont Blanc – Vejen til toppen af Europa

Så er jeg på vej med en opdateret anden udgave af min anmelderroste bog om Mont Blanc.

Gennem flere år har jeg været i den situation, at jeg ikke selv som forfatter har kunnet sælge denne bog. Gyldendal var ikke særlig fair over for mig som forfatter, da de solgte restoplaget af bogen til Arnold Busch uden at spørge mig, om jeg var interesseret i nogle eksemplarer. Jeg plejer at have dem med ud til foredrag, hvor jeg ofte sælger et par stykker. Jeg får normalt også nogle bestillinger i løbet af året, og op mod juletid er der altid røget nogle over disken – altså ikke rent fysisk, for jeg har ingen disk, men så forsendt i en boblekonvolut da.

Men det er efterhånden to-tre år siden, jeg har kunnet gøre det pga. Gyldendals svinestreg. Nu er jeg så ved at færdiggøre anden udgaven, der både retter nogle småfejl, tilføjer nye afsnit, opdaterer en del faktuelle informationer og måske vigtigst indeholder ny og ændret billeddokumentation. Jeg glæder mig meget til at kunne præsentere den nye udgave, som også er vokset en smule i omfang fra de 280 sider, som bogen var på, da Gyldendal udgav førsteudgaven i 2013.

Forventet pris bliver 300 kroner via print on demand hos Books on Demand. Gyldendal udgaven kostede 350. Den bliver ikke MINDRE attraktiv end førsteudgaven, som fik virkeligt fine anmeldelser. Du kan se en del af dem her, hvor jeg skrev om førsteudgaven: Bogen om Mont Blanc

Forordet fortæller også en del om hele intentionen med bogen, som selvfølgelig med anden udgave er fuldstændig uforandret:

“Bogen vil fortælle om de mange veje til toppen af bjerget og de mennesker, der – tit med livet som indsats – åbnede disse muligheder for os andre. Det er ikke alle ruterne til toppen, der er relevante for flertallet af klatrere, men jeg ønsker samtidigt at give et indblik i bjergets samlede historie og den utrolige vilje, som har ført nogle mennesker til sejr over elementerne, men desværre også sommetider har ført til katastrofale hændelser. Det er en dramatisk historie, men også en historie om smukke oplevelser og fascinationen ved bjergene. Derfor, trods de mange ruter op ad Mont Blanc som beskrives, skal du skal ikke betragte bogen som en traditionel guidebog. Det er historierne bag, som har været de vigtigste for mig at viderebringe, både mine egne historier og bjergets historie.”

Hvis du allerede nu vil sikre dig et eksemplar af denne bog, så send mig en besked via formularen til højre herfor, så skriver jeg dig på listen og giver information om betaling af depositum.

Arbejdsudgaven af omslaget til den nye udgave af min Mont Blanc-bog
Posted in Bjergbestigning, Bøger | Tagged , , , , , , , , , , , | Comments Off on Mont Blanc – Vejen til toppen af Europa

Himalaya – Verdens Tag: SUCCES!

Tak til alle jer backers, der har støttet op om den kampagne, jeg kørte via Kickstarter for at kunne finansiere et førsteoplag af min store bog om Himalaya. Kampagnen nåede langt over målet og derfor er jeg nu i gang med at færdiggøre bogen, så den kan komme ud til jer.

Det har været et stort, mangeårigt projekt med denne bog, der skulle fortælle om mine egne ekspeditioner i Himalaya, men som i lige så høj grad skulle fortælle om pionererne i opdagelsen og bestigningen af Himalaya. Det er blevet til en bog på 588 sider med 93 farvebilledsider og samlet over 500 billeder, altså lidt af en mursten.

Bogens bagsidetekst siger således: “Denne bog om Himalaya beskriver udforskningen af Himalaya fra de første bestigninger og opmålingen af bjergene. Bogen tager dig gennem forfatterens egne oplevelser og bestigninger af nogle af de allerstørste samtidig med at du får et indblik i, hvordan de første, som mødte disse bjerge, gennemførte de store bedrifter, som bestigninger i ukendt terræn på verdens allerhøjeste bjerger er. Men du får også et indblik i, hvordan Himalaya overhovedet er opstået, samt hvordan bjergene er af yderste vigtighed for menneskene omkring og for klimaet i store dele af Sydøstasien.”

Nu er jeg så langt, at den har været forbi korrektur, og jeg er ved at indarbejde rettelserne. Dernæst skal jeg have et prøvetryk, for at sikre at kvaliteten af såvel bogens fysiske udforming som trykkvaliteten specielt for billeder lever op til mine krav. Herefter vil førsteoplaget blive produceret og efterfølgende udsendt til jer/afhentet af jer, der har committet jer til en eller flere bøger i forbindelse med kampagnen. Bogen vil blive signeret inden udsendelse eller ved afhentning.

Da vi var på vej mod målet lovede jeg, at jeg ville udlodde et antal bøger fra mit tidligere forfatterskab svarende til antal backers, vi nåede over 100. Resultatet af kampagnen blev 159, derfor udlodder jeg om et lille stykke tid 59 bøger. For at i kan beslutte, hvilken bog i gerne vil have, hvis i er en af de heldige, så beskriver jeg hver dag en enkelt af bøgerne – og antallet af dem til rådighed for udlodning – indtil jeg har været dem alle igennem. Det sker på min Facebook side, som du kan følge med i her: BoBelvedere

Jan på vej op ad sneflanken i ca. 7200 meter på Dhaulagiri
Jan på vej op ad sneflanken i ca. 7200 meter på Dhaulagiri
Posted in 8000+, Bjergbestigning, Bøger, Ekspedition, Everest | Tagged , , , , , , , , , , , | Comments Off on Himalaya – Verdens Tag: SUCCES!

Himalaya – Verdens Tag

Jeg har næsten færdiggjort mit store mangeårige projekt om en bog, der skulle fortælle om mine egne ekspeditioner i Himalaya, men som i lige så høj grad skulle fortælle om pionererne i opdagelsen og bestigningen af Himalaya. Det er blevet til en bog på 588 sider med 93 farvebilledsider og samlet over 500 billeder, altså lidt af en mursten.

Bogens bagsidetekst siger således: “Denne bog om Himalaya beskriver udforskningen af Himalaya fra de første bestigninger og opmålingen af bjergene. Bogen tager dig gennem forfatterens egne oplevelser og bestigninger af nogle af de allerstørste samtidig med at du får et indblik i, hvordan de første, som mødte disse bjerge, gennemførte de store bedrifter, som bestigninger i ukendt terræn på verdens allerhøjeste bjerger er. Men du får også et indblik i, hvordan Himalaya overhovedet er opstået, samt hvordan bjergene er af yderste vigtighed for menneskene omkring og for klimaet i store dele af Sydøstasien.”

Jeg skal nu finde den bedste måde, at få reduceret prisen for bogen for jer, som har gået og ventet på den 😉 og hvis jeg er sikret et mindstesalg på 100 eksemplarer, kan jeg hjemtage den og sælge den videre til en 80 kroner lavere pris end den, som den vil komme til i boghandlen. Til det formål har jeg startet en Kickstarter kampagne. Gå ind på den og reserver dig en bog.

Samtidigt er du med til at støtte mit store arbejde med at skrive denne bog, ved at jeg tjener en smule mere end ved salget gennem forlaget eller via boghandlerne. Jeg har samlet set brugt et år fuld tid på at skrive, researche, redigere billeder og sætte bogen pænt op. Jeg håber du vil være med til at støtte dette arbejde, ved at blive en af mine backere.

Rent praktisk kommer det til at foregå ved, at jeg hjemtager et minioplag på det antal, som har valgt at købe gennem kampagnen, jeg signerer dem derefter. Dem som har valgt at afhente, kan så aftale et tidspunkt at komme forbi og hente bogen. Dem som har valgt forsendelse skal jeg have adressen fra, så bliver bogen sendt med GLS til nærmeste pakkeshop.

På forhånd tusind tak,

Bo

Posted in 8000+, Bjergbestigning, Bøger, Ekspedition | Comments Off on Himalaya – Verdens Tag

Bog om Everest Basecamp trekket

Jeg har udgivet en billedbaseret bog om Everest Basecamp trekket via Gokyo og Cho La passet. Billedbaseret vil sige, at der er rigtig mange flotte billeder, men også tekst der understøtter.

Gennem billederne får du et indblik i hele turens forløb og hvilke fantastiske oplevelser denne meget smukke men også udfordrende trekkingtur vil give dig. Bogen kan både bruges som forberedelse til turen eller som et godt minde om den utrolige oplevelse, som det er at trekke gennem nogle af de mest imponerende omgivelser i verden.

Se lidt mere fra bogen på siden her.

På vej mod Gokyo Ri, et udsigtspunkt i Gokyo dalen med kig til både Everest, Lhotse og Cho Oyu.

Bogen kan købes direkte fra forlaget BoD’s hjemmeside via linket nedenfor. Bemærk at bogen af hensyn til en fornuftig størrelse på salget er på engelsk.

Posted in Ekspedition | Tagged | Comments Off on Bog om Everest Basecamp trekket

Ny bog på vej: Himalaya – Verdens Tag

Skrivearbejdet er næsten afsluttet, men der er stadig et sejt træk med opsætning i InDesign, finde billeder, læse korrektur og meget mere. Men du kan følge med i fremdriften her:

Min side om Himalaya – Verdens Tag

Posted in Ekspedition | Comments Off on Ny bog på vej: Himalaya – Verdens Tag

Mustagh Ata 2017 og 2018 aflyst – 2020

Jeg har desværre pga. for få deltagere måtte aflyse ekspeditionen til verdens 43. højeste bjerg, det er det 7546 meter høje Mustagh Ata, som ligger i den kinesiske provins Xinjiang (Sinkiang) helt mod vest i Kina tæt på græsen til Pakistan.

Det er et teknisk let bjerg, som ikke kræver stor bjergerfaring, men det er en god ide at kende sine evner til at højdeakklimatisere inden sådan et stort bjerg. Til gengæld kan du med en bestigning af Mustagh Ata måske gøre dig kvalificeret til at gå mod de allerhøjeste incl. Mount Everest

Jeg er for ophængt med dagligt arbejde og har for lidt ferie, til at arrangere turen i 2019. Men jeg vil forsøge igen i 2020 at få denne ekspedition op at stå. Du kan læse lidt mere på denne side, Mustagh Ata, hvor du også kan se, hvad du skal gøre, hvis du vil holdes opdateret.

På vej op ad Mustagh Ata i omkring 6400 meters højde

Posted in Ekspedition | Comments Off on Mustagh Ata 2017 og 2018 aflyst – 2020