Foredrag Himmerland

Jeg har fået et nyt åbent foredrag – dem har jeg ikke så mange af.

Foredraget er mit Himalaya foredrag som handler om oplevelser i Himalaya gennem næsten 30 år, sat i perspektiv til bjergbestigningens udvikling blandt verdens højeste bjerge siden de første besøgte området. Dermed er foredraget en forbrænder til min bog om Himalaya, som jeg skriver på som en besat.

Det foregår i Hevring forsamlingshus i Norddjurs d. 3.11.2016. kl. 20.

Se mere om åbne foredrag.

Bo paa vej

Gem

Gem

Posted in 8000+, Bjergbestigning, Ekspedition, Everest, Foredrag | Comments Off on Foredrag Himmerland

8-tusind meters foredrag

Jeg holder foredrag om mit 8-tusind meters projekt kaldet “Challenge of the 14”. Et foredrag jeg holder i DBKK torsdag d. 12.5.2016 kl. 19. Adressen er Refshalevej 163D, 1432 København. Her kan du læse mere om foredraget.

Cho Oyu på en smuk aften

Cho Oyu på en smuk aften

Posted in Ekspedition | Comments Off on 8-tusind meters foredrag

Bestig Mustagh Ata

Næste år, i eftersommeren 2017, leder jeg en ekspedition til verdens 43. højeste bjerg, det er det 7546 meter høje Mustagh Ata, som ligger i den kinesiske provins Xinjiang (Sinkiang) helt mod vest i Kina tæt på græsen til Pakistan. Faktisk kan man i godt vejr se K2 og andre af 8-tusind meters bjergene i Pakistan fra Mustagh Ata.

Det er et teknisk let bjerg, som ikke kræver stor bjergerfaring, men det er en god ide at kende sine evner til at højdeakklimatisere inden sådan et stort bjerg. Til gengæld kan du med en bestigning af Mustagh Ata måske gøre dig kvalificeret til at gå mod de allerhøjeste incl. Mount Everest

Ekspeditionen er ikke detaljeret planlagt endnu, men du kan læse lidt mere på denne side, Mustagh Ata, hvor du også kan se, hvad du skal gøre, hvis du vil holdes opdateret.

På vej op ad Mustagh Ata i omkring 6400 meters højde

På vej op ad Mustagh Ata i omkring 6400 meters højde

Posted in Bjergbestigning, Ekspedition | Comments Off on Bestig Mustagh Ata

Nyt foredrag: COT14

Foredraget Challenge of the 14, om mit projekt med at bestige de fjorten bjerge i verden over 8000 meter, er nyt i mit sortiment. Jeg har ladet dele af det indgå i tidligere foredrag, men da dette projekt er mit helt store lige nu, har jeg udarbejdet et selvstændigt foredrag om det.

Men foredraget handler om meget mere end mit eget forsøg på at gennemføre denne næsten umulige opgave. Læs mere på foredragssiderne under Challenge of the 14.

Jan på vej op ad sneflanken i ca. 7200 meter på Dhaulagiri

Jan på vej op ad sneflanken i ca. 7200 meter på Dhaulagiri

Posted in 8000+, Ekspedition, Foredrag | Comments Off on Nyt foredrag: COT14

Mont Blanc bogen – Kampagnetilbud

KAMPAGNETILBUD!

Lige nu og frem til jul kan du købe “Mont Blanc” for kun 200 kroner incl. forsendelse i Danmark. Det sker ved at sende en mail til Bo Belvedere med oplysning om antal og adresse bogen (bøgerne) skal sendes til. Jeg returnerer mail med betalingsoplysninger.

Læs mere om bogen

Anmeldelse af Mont Blanc - vejen til toppen af Europa i magasinet Luksus #83

Klik på billedet for større udgave

Posted in Ekspedition | Comments Off on Mont Blanc bogen – Kampagnetilbud

Ubetrådte tinder, ny foredragsbeskrivelse

Forestil dig at gå gennem områder, som ikke er kortlagt, hvor der ikke er spor efter menneskelig aktivitet. Du er formentlig den første, der sætter din fod her. Men nu tænker du, sådanne steder findes jo ikke mere, og hvis det endelig gjorde, så kunne jeg bare udforske det med Google Maps. Så hvor ukortlagt er det lige?

Læs mere om foredraget “Ubetrådte tinder.Bo paa vej

Posted in Ekspedition | Comments Off on Ubetrådte tinder, ny foredragsbeskrivelse

Bjergbestigning og fotografi 2/2

Så er det blevet tid for det andet og sidste indlæg i denne omgang til det danske Fuji X forum om mine tanker vedrørende fotoudstyr til ekstreme forhold. Indlægget beskriver nogle af de valg, jeg har foretaget, og hvad jeg håber at se fremtiden bringe af udstyr og funktioner.

Du kan i indlægget se ikke tidligere puclicerede billeder fra en række bjergture – plus en række, du kender, hvis du allerede har været på galleriet her på siderne (se øverst i menuen, hvis du ikke allerede har været der).

Indlægget findes på Fuji X forum

Morgenlys i Kaskar bjergene i det nordøstlige Tyrkiet

Morgenlys i Kaskar bjergene i det nordøstlige Tyrkiet

Posted in Udstyr | Comments Off on Bjergbestigning og fotografi 2/2

Bjergbestigning og fotografi

Jeg har skrevet et indlæg til det danske Fuji X forum om mine tanker vedrørende fotoudstyr under ekstreme forhold. Indlægget giver et billede af de ting, man skal tage hensyn til, når man vælger udstyr til fotografi i bjergegne og under andre ekstreme forhold.

Du kan i indlægget se ikke tidligere puclicerede billeder fra en række bjergture – plus en række, du kender, hvis du allerede har været på galleriet her på siderne (se øverst i menuen, hvis du ikke allerede har været der).

Indlægget findes på Fuji X forum

Gruppe fra Kipling Travel på vej mod den sidste stejle opstigning til Kaskar bjerget, nordøstlige Tyrkiet

Gruppe fra Kipling Travel på vej mod den sidste stejle opstigning til Kaskar bjerget, nordøstlige Tyrkiet

Posted in Bjergbestigning, Udstyr | Comments Off on Bjergbestigning og fotografi

Bjergbestigning – godt for krop og sjæl

Udsigt mod Everest

Bjergbestigning er en helt unik måde at opleve et land og dets natur. På en sådan tur, vil man opleve nogle spektakulære udsigter over landskabet. Men bjergbestigning er også en meget krævende, intens og udfordrende sportsgren. Det kræver at man har forberedt sig, da turen mod toppen både er hård fysisk og mentalt.

Derudover kræver det også en del erfaring at bestige et bjerg. Dog kan man få hjælp gennem guider og vidensbureauer til bestigningen. Flere og flere udbyder nemlig rejser med bjergbestigning, hvor eksperter hjælper en med at komme sikkert til tops. Bjergbestigning er dog meget mere en slid og fysisk hårdt arbejde. En sådan tur i bjergene byder på naturoplevelser i verdensklasse og et minde man vil have resten af livet.

Ekstreme højder og ømme ben

Bjergbestigning kræver frem for alt at man forbereder sig godt. At bestige et bjerg er utroligt udfordrende for kroppen, da man bevæger sig op i højder i flere timer dagligt. Derfor anbefaler mange også, at man før en tur, har en forholdsvis god grundform. Ved en bjergbestigning bevæger man sig op i ekstreme højder, og der vil det ikke kun være kroppen der bliver øm. Jo højere op man kommer i bjergene, jo tyndere bliver luften. Dette er noget der kræver en klar tilvænning. Udsigt over skyhav

Hvis man ikke før har prøvet at bestige et bjerg, er man endnu ikke klar over, hvordan kroppen vil reagere, når man kommer op i den tyndere luft. Har man ikke prøvet det, kan det være en god ide at rejse med et bureau, der har erfaring inden for bjergbestigning. De kan nemlig hjælpe med at sikre at man akklimatisere, for at kroppen kan tilvænne sig de nye højder. Akklimatisering er en utrolig vigtig del ved bjergbestigningen, da det kan være farligt, hvis man ikke lytter til sin krop. En så udfordrende tur kræver at man kender sin krop.

Lær dig selv at kende

Som nævnt er det vigtigt at lytte til hvad kroppen fortæller en. Dog er det ikke kun kroppen det er hårdt for. Bjergbestigning udfordrer nemlig også mentalt. Når man er så aktiv hver eneste dag, er det ingen overraskelse at det bliver hårdt og man kan ønske at give op. Det kræver udholdenhed og standhaftighed. Når man ikke længere føler man kan mere, skal man kæmpe videre og det kan kræve meget psykisk.

Men bjergbestigning kan også være rigtig godt mentalt. Mange ser bjergbestigning som udrensende og terapeutisk og kan være gavnligt for ens fremtidige liv. Turen op af bjerget, giver nemlig en tid til at tænke over livet. Mange mennesker bruger bjergbestigning til at markere en vigtig begivenhed i ens liv. For andre er det at bestige et bjerg en livslang drøm, som man får ført ud i livet. Desuden presser man sig selv, så meget på vej mod toppen, at når man endelig står på toppen, kan føle sig ustoppelig og stolt af sig selv. Det er en utrolig følelse, som kan give meget, for en, som menneske. Følelsen af at man har opnået noget, som mange andre ikke har og en følelse af at man kan mere end man tror.

Det hele værd

Trods hårdt slid både fysisk og psykisk er bjergbestigning fantastisk. Den fantastiske natur man både får set på turen og den udsigt der er på toppen af bjerget, er svært at glemme. Naturoplevelserne er så intense, at det ikke er noget man kan opleve på andre måder. Derfor er bjergbestigning det hele værd.
Desuden er oplevelsen man får, når man står på toppen af bjerget, en følelse der aldrig kan blive taget fra en. At have kæmpet og nået sit mål, kan give en fantastisk følelse af at man kan mere end man selv troede man kunne. Uanset hvor langt man når op på bjerget, kan man være stolt af sig selv.

Udsigt til

Posted in Bjergbestigning | Comments Off on Bjergbestigning – godt for krop og sjæl

Matterhorn travers – genpublicering

Jeg har fået lagt anden musik på min gamle dokumentar fra Matterhorn, en travers eller rettere rundtur fra Zermatt i Schweiz over et pas til Italien, bestigning af Matterhorn via Lion graten, nedstigning ad Hörnli graten og retur til Zermatt. Den tidligere version var med musik, jeg ikke havde rettighed til at bruge.

Filmen er lige så meget et portræt af min tidligere klatremakker Finn Klinkby. Finn er desværre ikke blandt os længere, hans hjerte var svagt og han døde i 2010. Ære være hans minde.

Filmen er optaget på gammeldags Hi8 udstyr, da dette var state of the art i 1992.

Posted in Ekspedition | Comments Off on Matterhorn travers – genpublicering