Så har jeg fået lagt ture i 2026, selv om det måske ikke er udelukket, der kan komme flere. Men den foreløbige liste er:
Kilimanjaro
Det bjerg i verden, som jeg har besteget flest gange, er uden tvivl Kilimanjaro. Jeg mener at være oppe på 16 gange. Men det som er det meget sigende om den oplevelse, du kan få på Kilimanjaro, er at jeg aldrig er blevet træt af den tur.
Du kan komme med fra 7. februar 2026 til 18. februar, hvor jeg har et hold på Lemosho ruten på Kilimanjaro.
Læs mere om turen her hos Kipling Travel: Kilimanjaro 5895 meter

Et af mine hold på vej op ad kraterranden (topkammen) på Kilimanjaro. Gletsjerne er der stadig, men de svinder, så vent ikke 10 år, hvis du vil derop, så er isen måske helt væk.
Ararat
Ararat er et super fint og smukt bjerg i Tyrkiet, hvor begyndere kan få deres første erfaringer med højden. Ararat er en 5165 meter høj udslukt vulkan, som stiger mod himlen i den østlige del af Tyrkiet tæt på grænsen til Iran.
Ararat har jeg en tur til fra d. 31. juli 2026 til d. 7. august.
Du kan læse mere om turen her: Kipling Travel om Ararat

På vej under topdagen kort før vi når den lille gletsjer på toppen af Ararat.
Chulu Far East
Her er så et bjerg, jeg skal have et hold med på for første gang. Det 6059 meter høje Chulu Far East, som ligger tæt på Annapurna gruppen i Nepal, er en god udfordring for en, der gerne vil prøve kræfter med et middelhøjt og ikke for svært bjerg i Himalaya.
Tag med mig på en unik tur, hvor vi først besøger de fantastiske Nar og Phu byer og går, som en del af vores akklimatisering, over det 5322 meter høje Kang La pas.
Se mere her hos Kipling Travel: Chulu Far East

Topkammen på Chulu Far East.